Nær legepladsen finder du en stor overdækket grillhytte med grillsted midt i hytten. Den er tilgængelig for alle havnens gæster. Husk selv at medbringe grillkul.
Andelshaver, gæstesejler og campist har adgang til havnens sejlerkøkken, hvor det er muligt at tilberede mad i ovn og på komfur. Der er også et udvalg af køkkenredskaber og service. Efter brug er du selv ansvarlig for rengøring og opvask. Sejlerkøkken ligger til højre for havnekontoret og døren åbnes med pin-kode (gæstesejler/campist) eller adgangsbrik (andelshaver).